Stor Regnorm Stor Regnorm (Lumbricus terrestris) bliver 15-18 (20-25?) centimeter lang. Regnormene har ingen synlige øjne, da de normalt lever under jorden, men de kan skelne mellem lys og mørke. I jorden lever de af at spise de svampehyfer, der spiser de planterester, regnormen trækker ned i jorden. De trækker blade ned i jorden ved at stikke bagenden op og føler på jordoverfladen. Når de har fundet et blad, trækker de det hen til hullet, hvor de trækker det ned i jorden i stilken, ved hjælp af bagenden, som gøres flad og snoes om stilken. De transporterer jord fra undergrunden op ved at spise den og bakke op til overfladen og stikke bagenden op og aflever jorden på overfladen, i en lille top. svampehyfer grævling muldvarp fugle Under jorden 15-25 cm Når regnormene parrer sig, sker dette ved hjælp af den tykke del midt på deres krop. Denne del kaldes clitellum, og indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer. 1 år Grævling Grævling (Meles meles) er et kraftig bygget rovdyr fra mårfamilien som er udbredt over hele Eurasien. Grævlingen er Danmarks største landrovdyr. I Danmark lever grævlingen over hele landet, undtagen Bornholm og enkelte mindre øer. Mest talrig i Østjylland. Der anslås at leve 30.000 - 40.000 grævlinger i Danmark (1995). Grævlingen er let at kende med sin karakteristiske sorte stribe over hovedet og kraftige bygning. Grævlingen går ikke i hi, men kan i kolde perioder sove flere dage i træk. Grævlingen måler 60-70 cm og halen måler 15-20 cm. Grævlingen spiser det meste, men er specialist i regnorme. Grævlingerne lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller mellem tre og ti dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Klanen holder til i et territorium som dyrene forsvarer mod andre artsfæller. Territoriet bliver markeret ved duftmarkeringer med sekret fra nogle kirtler, der munder ud ved endetarmsåbningen, samt med urin og ekskrementer. 60-70 cm Hunnen er kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet hvor hunnens æg er blevet befrugtet, går der mellem to og otte måneder før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der ca. to måneder før ungerne fødes. Ungerne fødes normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger. 3 år Solsort Solsortehannen er totalt sort, den har kun en lille orange ring rundt om sit sorte øje. Hunnen er brunlig. Hunnerne har en sort hals med sølvgrå striber på. Æggene er grågrønne eller gråblå og er tæt strøet med fine, brunlige pletter. Solsorten har to forskellige skrig, det første er til at lokke hunnerne med, (hvis det altså er en han, der skriger), det lyder sådan her: Srii-sriii-sriii. Det andet kaldes et advarselsskrig, og det lyder sådan: Tjink-tjink-tjakk. Solsorten er derudover berømmet for sin sang, hvor den kan efterligne melodistumper, ringetoner fra mobiltelefoner regnorm kat Solsorten holder til i stort set hele Europa samt i den sydlige del af Centralasien, Indien og videre østpå til det sydlige Kina. Derudover er solsorten blevet indført til Australien og New Zealand. 23,5–29 cm Solsorten yngler i perioden fra april til august. Reden placeres i buske, hække, træer, hulrum, under tagudhæng eller andre lignende steder, og hannen og hunnen bygger derefter i fællesskab reden af kviste, tørt græs, visne blade og jord. Hunnen lægger normalt mellem 3 og 5 æg (gulgrønne med brune pletter), som fortrinsvis udruges af hunnen. Rugeperioden er 12-15 dage, hvorefter begge forældre deltager i fodring af ungerne, som er flyvefærdige efter omkring 15 dage. Et solsortepar kan nå at få fra 2 til 4 kuld unger på en sommer. Solsortens middellevetid er 2,4 år, men nogle eksemplarer er blevet 20 år. Dådyr Dådyret er normalt rødbrunt om sommeren med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben og en mørk rygstribe, men sorte og hvide eksemplarer findes også. Om vinteren bliver dyrene gråbrune. Dådyret har en højde på omkring 1,1 meter over skulderen og en hale på 15-20 cm. Handyrene, dåhjortene, vejer omkring 100-120 kg, mens hundyrene, dåerne, vejer omkring 60-80 kg. Deres klove er ikke ret store, og deres fodspor er derfor små. Dyrene har hvidt spejl (hvid bagdel) med en sort stribe rundt om, der fortsætter ud på halen, man siger derfor at der står "111" bag på dådyret. Dyrene bliver op til 16 år gamle. Dådyrets gevir, der kun bæres af dåhjorten, er bredt og skovlagtigt i formen med takker på bagkanten. Det vokser frem når dyret bliver kønsmodent og fejes hvert år i august. Hvert år vokser geviret frem igen, og som dåhjorten bliver ældre vokser geviret sig større og større. Efter størrelsen af geviret og dermed dyrets alder kaldes hjorten en spids (geviret er her to udelte spidser, og hjorten er 1 år gammel), stang (geviret har en begyndende, men uregelmæssig plade og hjorten er to år gammel), halvskuffel (hjorten er nu tre år gammel) eller fuldskuffel (geviret er fuldt udvokset og hjorten er 4 år gammel). græs bær blade mennesker ulve Dådyr er en drøvtygger, der tilhører hjortefamilien. Dyret levede i det meste af Europa i perioden før sidste istid, men under istiden blev dyret trængt tilbage til den asiatiske del af Tyrkiet, hvor det nu anses for at være hjemmehørende. Men allerede i antikken, 1000 år før vor tidsregning, indførte fønikierne dyrene som offerdyr til Rhodos, hvor de stadig er at finde i landets våbenskjold. Romerne førte dyrene videre derfra til bl.a. Grækenland, Spanien og Nordafrika. I middelalderen indførtes dyrene som jagtbytte i Mellemeuropa, Nordeuropa og Storbritannien, og i nyere tid er dyrene sågar indført i New Zealand, Australien, Nordamerika, Japan og Madagaskar. Dådyret kom ifølge kildematerialet til Danmark i år 1231. Dådyret har en højde på omkring 1,1 meter over skulderen og en hale på 15-20 cm. Handyrene, dåhjortene, vejer omkring 100-120 kg, mens hundyrene, dåerne, vejer omkring 60-80 kg. Dåhjortene lever for sig selv, de opholder sig kun med dåerne i brunsttiden, hvor dåhjortene forsvarer retten til dåerne. Dåhjorten markerer sit revir i drægtighedsperioden med urin og et brøl, der lyder som et kraftigt snork. Dyrene søger til en større lysning - en brunstplads, hvor dåhjortene kæmper om at forsvare midten. Den stærkeste dåhjort får adgang til midten af brunstpladsen, hvortil de fleste dåer søger. I denne tid tager dåhjorten stort set ikke føde til sig, da al tid går med forsvar af retten til forplantning. Brunsttiden varer fra oktober til begyndelsen af november. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage, hvorefter der fødes en eller sjældnere to kalve i maj-juni. Kalvene dier i 8 måneder og de bliver kønsmodne omkring 1,5 års alderen. De små kalve ligger gemt i vegetationen indtil de er stærke nok til at følge med flokken, på dansk kaldet rudel, som dannes af dåerne og kalvene. Den plettede pels giver de små kalve en god kamuflage, der skjuler dem fra rovdyr. Dådyr bliver op til 16 år gamle Fjæsing Fjæsingen (Trachinus draco) har en langstrakt smidig krop, gatfinnen og rygfinnen er så lange at de når ned til halefinnen. Den har små pigge på øjenlågene, på den første rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er også en giftpig på hvert gællelåg. Disse pigge har en fure på hver side, og der findes et væv der producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer, og kan være livsfarlig for folk med svage hjerter. krebsdyr små fisk mennesker Fjæsingen lever oppe i vandet, fra to til hundrede meter nede, i Østersøen, Middelhavet og Atlanterhavet. Max 40 cm. Max 5 år Spyflue Spyfluer er blåmetal-farvede, "larmende" insekter. ådsler edderkopper rovfluer snyltehvepse fugle Overalt 10-15 mm. Spyfluers larver lever af råddent kød, og de selv lever af blomsternektar. De lægger deres æg i råddent kød, så når larverne bliver udklækket, har de noget at leve af. Fluehunnen lægger typisk 500 æg over en periode på 3-4 dage. Fluer lever 15-25 dage. Nogle beregninger har vist at hvis et par fluer levede fra april til august ville de have afkom på ca. 191,010,000,000,000,000,000 flueunger. 7 til 10 dage